Viden > Hvad skal en vedligeholdelsesplan indeholde?
Hvad skal en vedligeholdelsesplan indeholde?
Kort sagt skal en vedligeholdelsesplan indeholde et overblik over hvad der skal laves på ejendommen, hvornår det skal laves og hvor meget det forventes at koste. Dvs. en gennemgang af ejendommens vigtigste bygningsdele, den aktuelle tilstand, forventede vedligeholdelsesarbejde de minimum næste 10 år, prioritering af vedligeholdelsesopgaverne samt et prisoverslag
Ajourført
Skrevet af Connor Petersen
Når den byggesagkyndige har foretaget en tilstandsvurdering, ved at gennemgå ejendommen, udarbejdes vedligeholdelsesplanen. Vedligeholdelsesplanen har dels til formål at sikre at ejendommen er i forsvarlig stand, og dels at gøre det nemmere for bestyrelsen eller udlejere at planlægge vedligeholdelsesopgaverne mest effektivt, økonomisk og byggeteknisk.
Det vigtigste er altså ikke kun bekskrivelsen af ejendommen, men en samlet prioriteret handlingsplan for vedligeholdelsen af ejendommen samt et budget for forventede vedligeholdelsesudgifter.
1. Ejendommens stamdata
Ejendommens stamdata indgår i vedligeholdelsesplanen og omfattet oftest oplysninger om ejendommen som indhentes fra BBR registret. Oplysninger som adresse, opførelsesår, antal lejeligheder og opgange, grundarel mm.
2. Tilstandsvurdering af bygningsdele
På baggrund af den byggetekniske gennemgang udarbejdes en tilstandsvurdering af de vigtigste bygningsdele. Her bliver tilstanden af de enkelte bygningsdele vurderet, oftest dokumenteret med billeder, og evt. skader, slid og begyndende problemer bliver beskrevet samt hvordan disse udbedres. Her er typisk de bygningsdele som indgår i en vedligeholdelsesplan:
Disse 16 bygningsdele indgår i en vedligeholdelsesplan
1) Tagværk.
2) Kælder/fundamenter.
3) Facader/sokkel.
4) Vinduer.
5) Udvendige døre.
6) Trapper.
7) Porte/gennemgange.
8) Etageadskillelser.
9) Varmeinstallation.
10) Afløbsinstallation.
11) Kloakinstallation.
12) Vandinstallation.
13) Gasinstallation.
14) Ventilation.
15) Elinstallation.
16) Udearealer.
3. Anbefalet vedligeholdelsesarbejder nu, om 1-5 år eller 5-10 år
Ud fra tilstandsvurderingen af de enkelte bygningsdele bliver den samlede vedligeholdelse af ejendommen tydligere. Her sammenfattes de vedligeholdelsesarbejder der bør udføres omgående, de næste 1-5 år eller 5-10 år.
Den byggesagkyndige udfører som udgangspunkt en visuel og ikke-destruktiv gennemgang af ejendommen. Derfor kan anbefalinger om at undersøge visse bygningsdele godt forekomme, hvis der er tegn på skader, som ikke kan vurderes udelukkende ved en visuel gennemgang.
4. Budgetoverslag ud fra hvert år og vedligeholdelsesarbejder
På baggrund af tilstandsvurderingen samt de anbefalede vedligeholdelsesarbejder kommer et budgetoversalg.
Her kan bestyrelsen eller udlejere se de forventede vedligeholdelsesudgifter år for år.
Få et uforpligtende tilbud på en vedligeholdelsesplan
Bliv matchet med en erfaren byggeteknisk rådgiver, og få et tilbud på en tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan indenfor 24 timer.
